<<   < photos

	Kopenhagen.dk. 7. dec. 2000. John Kørner interview med Martin Erik Andersen
	"John Kørner har stillet Martin Erik Andersen et par  spørgsmål i anledning af Martins installation på Ambassaden."
	Rummet, hvori din installation befinder sig, er en gammel bilvaskehal. Med hvide fliser, betongulv, højt til loftet, og mange lysamaturer rundt langs væggen i 1 meters højde. Nogle af de lysrør har du udskiftet med noget "fiskelys"rør. Din installation indeholder bla. en parasol, kobber (det ligner kobber), røgelsespinde, som besøgende kan tænde, en harddisk med noget spøjs musik, en gipsting, træ, en fatning hængende ned fra loftet med en grøn pære. Hele Installationen er sammensat mest, i den ene side af rummet. Jeg oplever installationen meget sensitiv og poetisk, hvad er din kommentar til det?
	Tja, det er vel ikke 2 ord jeg selv ville bruge. Jeg ville nok hellere, hvis vi skal blive i 2delingen, postulere det som en sammenfletning af en grundlæggende tiltro til det materielle, og et åbent strukturelt alfabet. Måske kunne jeg gå med til at sige at jeg forsøger at holde en plads fri til en sansende tænkning - med lige tyk streg under materiale og tænkning. For mig selv er det ikke lyrik der er på færde, men det generer mig på den anden side ikke, at det kan aflæses anderledes.
	Og i samme åndedrag, kunne du ikke kommentere dit materialevalg?
	Jeg må vel fortsætte postulatet og sige at det ikke er valg af -, men tænkning i, og med, materialer jeg har gang i. Der ikke nogen repræsentation af en styrende sproglighed, der er ingen pointe der skal illustreres, der er ikke noget alibi. Jeg har måske et bredt materialeregister, fordi nuancerne blir flere når man taber sproget. Jeg prøver ikke på at sige noget, jeg prøver på at bygge noget op - noget godt. Måske en lille ny verden udenfor det helvede som vi lever i. Jeg kan kun forstå billedkunst som noget opbyggeligt.
	Jeg har oplevet et par af dine tidligere installationer, og sammenstillet vil jeg sige at de har noget meget menneskeligt over sig, virkeligheden er inde for rækkevidde. Det virker som om at du digter videre, er der noget om det?
	Jeg tror det må være kroppen du ser. Den er i hvert fald altid inden for rækkevidde i det jeg arbejder med. Kroppen er os som materiale, os som virkelighed. Det jeg arbejder med er lavet meget med kroppen, når jeg så er smuttet, så er der potentielt plads til dig som krop i mit arbejde. Billedkunst er et fælles rum, og mennesket er mennesket for menneskets skyld. Som sagt tror jeg ikke det er lyrik, jeg tror det er virkeligheden bag sproget.
	Oplægget til jer kunstnere på udstillingen, drejede sig bla. om det var muligt at forestille sig kunstværkerne som en slags ambasadører for et indhold. Hvordan forholder det sig til din installation?
	Ja så ville jeg da gerne være ambassadør for kroppen. Ikke pornografiens og markedets krop, ikke den krop som konstant blir afmonteret af vores socialitet. Men ambassadør for den stakkels strukturelle krop, den stumme krop, den krop, der bærrer 2 øjne, den krop, der skal dø.
	Jeg synes at du er sluppet utroligt godt fra din installation. Er du selv tilfreds?.
	Mange tak. Og ja, jeg er faktisk godt tilfreds, jeg skammer mig lidt mindre end jeg plejer.
	download printvenlig PDF version